GRØN LASAGNE

april 23, 2017 Print Friendly and PDF


Jeg håber at I har haft en rigtig god weekend. Min weekend har budt på bryllup hos en sød veninde og søndagsafslapning på sofaen. Vejret har været lidt blæsende og efterårsagtig og til dette vejr passer denne lasagne her bare rigtig godt. Lasagnen smager godt på dag 1, men lasagnen bliver bare endnu bedre på dag 2, så lav hellere en dobbelt portion når du er i gang. 

Rigtig god søndag aften. 


Opskrift til 2 personer   

INGREDIENSER
250 g oksekød
150 g spidskål
1/2 ds hakkede tomater
1 ds pure (70 g)
75 g revet ost
1 løg
1 fed hvidløg
salt og peber
1 tsk. stødt muskat
2 tsk. tørret basilikum
2 tsk. tørret oregano
olie

OPSKRIFTEN

1) Tænd ovnen på 175 grader varmluft.

2) Hak løg og hvidløg fint og steg det i lidt olie i en gryde.

3) Tilsæt oksekødet sammen med basilikum, oregano, muskat, salt og peber og rør det rundt et par minutter.

4) Tilsæt derefter pure og hakkede tomater og lad nu kødsovsen simre lidt.

5) Imens hakkes spidskålen fint. 

6) Smør et ildfast (lille) fast med lidt olie.

7) Start med at fordele halvdelen af oksekødet i bunden og drys med halvdelen af osten. Placer dernæst alt spidskålen og afslut med den sidste halvdel af oksekødet og top med revet ost.

8) Bag lasagnen i ca. 15 min. Lad den lige hvile lidt inden servering. 


      Opskriften er udviklet til Meny Rønde.
  






You Might Also Like

0 kommentarer