MEST BESØGTE - SUNDE ROMKUGLER

februar 23, 2015 Print Friendly and PDF



Den anden dag sad jeg og kiggede lidt blog-statistik igennem og fandt ud af, at den opskrift som er allermest besøgt er mine sunde romkugler og jeg tænkte derfor at jeg ville bringe den igen, dog denne gang rullet i frysetørret hindbær, kokos og hakkede pistaciekerner.  

15 stk. mellemstore romkugler (inspireret af Madbanditten) 
120 g kokosmel 
50 g havregryn
150 g hasselnødder 
150 g dadler 
100 g rosiner (udblødte i kogende vand) 
1,5 banan 
1 espresso 
40 g kakao 
1,5 tsk kanel 
2 spsk romessens (tilsæt mere efter smag) 

Kokos, havregryn og hasselnødder males fint i en minihakker. "Melet" puttes i en skål og røres med kakao og kanel. Herefter køres dadler, udblødte rosiner, banan, espresso og romessens sammen i minihakkeren. 
De tørre og våde ingredienser blandes sammen, hvorefter de rulles til mellemstore kugler og trilles i kokos/frysetørret hindbær eller hakkede pistacienødder. Stilles på køl en times tid. 

Velbekomme 


You Might Also Like

0 kommentarer