HAKKEBØF M. SPELTKERNER

marts 23, 2014 Print Friendly and PDF



I går blev der lavet hamrende gode hakkebøffer med speltkerner og knoldselleri. Opskriften er inspireret fra bogen "Mad med 5 ingredienser".  

Ingredienser til 4 pers.:

3 dl speltkerner 
1,5 vand 
2 løg 
2 fed hvidløg 
frisk timian 
600-700 g. knoldselleri
500 g hakket oksekød 

Dip: 
6 spsk. mayonnaise (vi lavede den selv, hvilket klart kan anbefales) 
1 spsk. sennep 
citron 

Løg og hvidløg steges i lidt olie i en gryde. Herefter tilsættes speltkerner og vand, hvorefter det skal simre i ca. 30 min. 

Knoldsellerien skæres i rustikke stykker og steges i olie med salt, peber og frisk timian. 

Når speltkernerne er færdige tages 1,5 dl af blandingen og lægges til afkøling på en tallerken. Herefter blandes den med hakket oksekød og krydres med salt og peber. Bøfferne steges på en pande i lidt olie. 

Imens bøfferne steger blandes knoldsellerien med speltkernerne og holdes varm og dippen røres. Mayonnaise blandes med sennep og smages til med citron. 

Hakkebøfferne serveres sammen med speltkerne/selleri blandingen og dip. 

Velbekomme!  

You Might Also Like

0 kommentarer