LAKSETÆRTE MED MANDELBUND

marts 13, 2012 Print Friendly and PDF



Her til aften har jeg lavet en lakse/spinattærte, men i stedet for en almindelig bund, blev denne her med en mandelbund, af mandelmel og fuldkornsmel. Det er første gang jeg har brugt mandelmel, og det var virkelig lækkert - og bunden blev meget sprød og mættende!

Ingredienser til tærtebund: 2 personer
50 g mandelmel (jeg malede mandlerne i en kaffekværn)
75 g fuldkornshvedemel
1 æg

Ingredienserne blandes sammen og sættes på køl i mens fyldet gøres klar.

Ingredienser til tærtefyld:
200 g frisk spinat
60 g hytteost  hakket
100 g røget laks
1 æg
4 spsk mælk
4 cherrytomater
sesamfrø 
muskatnød
salt og peber

Spinat, hytteost, laks, æg og mælk blandes sammen. Det krydres med salt, peber og muskatnød.
Den afkølede tærtebund rulles ud i en tærteform (ca.halv størrelse af alm. tærteform) gerne på bagepapir. Fyldet hældes over bunden og der toppes med halve cherrytomater og sesamfrø.

Tærten bages i ca. 30 min ved 190 grader (varmluft).
Til tærten kan serveres en dressing af fromage frais med lidt krydderier.



                                        

You Might Also Like

0 kommentarer